Sprinternes København og folkets fest 

Tekst / Reportage og interviews i Velomore om Copenhagen Sprint.

Bag kulisserne på det danske World Tour-løb. Fokus er både på elitecyklingen og arbejdet med at skabe en stor publikumsbegivenhed med festival, frivillige, heppezoner og en sikker rute fra Roskilde til København.

Rundt om Murica 

Tekst og foto / Reportage i Velomore fra Murciaregionen i det sydøstlige Spanien. 


Rejseartikel, der positionerer Murcia som et mindre kendt alternativ til Calpe. Regionen rummer landevej, gravel og MTB fra Middelhavskysten til Sierra Espuña kombineret med historiske byer, lokale madoplevelser og masser af sol.




Gravel i Dalsland 

Tekst og foto / Reportage i Velomore om gravelcykling i Dalsland og deltagelse i lokalt cykelløb.


Dalsland er en ambitiøs svensk graveldestination med over 800 km grusveje, 17 beskrevne ruter, søer, skove og Dalsland Gravel Race. De velholdte og hurtige grusveje er områdets særkende

Fem ruter på tværs af Danmark 

Tekst og foto / Artikel om gravelcykling i Danmark i Berlingske Fri.


Gravelcykling, cykling på grus- og skovveje, er på kort tid blevet et hit herhjemme. Artiklen er en guide til en række naturskønne ruter rundt i de danske landskaber.

Det snedækkede bjerg 

Tekst og foto / Reportage i Velomore fra ophold i Granada. Gravel- og landevejscykling i bjergkæden Sierra Nevada. 


Landevejscykling omkring Granada og Sierra Nevada med lange stigninger, store højdemeter og udsigter mod Middelhavet. Områdets betydning for professionel cykling illustreres af møder med både Tadej Pogačar og Jonas Vingegaard under træning.

Cykelhotellet på bkerget ved havet 

Tekst og foto / Velomore på besøg hos La Ventera i Sierra Nevada.


Portræt af det dansk/spanske cykelhotel La Ventera i bjergbyen Gualchos mellem Sierra Nevada og Costa Tropical. Artiklen kombinerer fortællingen om værtsparret med konkrete landevejsruter gennem bjergene, lange stigninger, næsten trafikfrie veje og udsigter mod både Middelhavet og Sierra Nevadas sneklædte toppe.

Gravelcykling i vikingers spor

Tekst og foto / Præsentation af fire gravelruter ved Roskilde i Velomore. 


Fire gravelruter med Roskilde som udgangspunkt gennem bl.a. Hedeland, Boserup Skov, Lynghøjsøerne, Sagnlandet Lejre og Bidstrup Skovene. Artiklen kobler cyklingen til områdets historie og kultur – fra Musicon og Roskilde Festival til vikingerne i Gl. Lejre – og viser samtidig, hvor meget varieret gravel der findes tæt på byen.

Gravel mellem sprækkedale og rokkesten    

Tekst og foto / Præsentation af to gravelruter på Bornholm for Velomore.


Artiklen viser en anden side af Bornholm end den klassiske landevejscykling. Velomore kører to gravelruter, der udnytter øens særlige kombination af klippekyst, plantager, sprækkedale og store skovområder.

Bornholmsk bakkeløb med havudsigt

Tekst og foto / Beskrivelse af 1. etape af PostNord Danmark 2025 på Bornholm i Velomore.  


En gennemkørsel af den historiske første Bornholm-etape fra Nexø til Rønne. Artiklen fremhæver klippekysten, havnebyerne, Hammershus, Helligpeder, Hasle og de mange korte bakker som både sportslige nøglepunkter og stærke naturoplevelser.



Tynd luft og høj puls i Sierra Nevada

Tekst / Interview med Tiesj Benoot fra Visma Lease A Bike.


Interview med Tiesj Benoot fra Visma–Lease a Bikepå holdets højdelejr. Benoot fortæller om livet i Sierra Nevada, sin rolle som hjælperytter og udviklingen i samarbejdet med Jonas Vingegaard. Han beskriver blandt andet deres første møde, Vingegaards udvikling som leder og comebacket efter styrtet i Baskerlandet. Artiklen giver et sjældnere kig ind i holdhierarki, hjælperrollen og den professionelle træningskultur.

Feltets skarpe øje

Tekst, foto: Chris Lanaway Interview med fotograf Chris Lanaway bragt i Velomore #21.


Interview med fotograf Chris Lanaway om livet omkring de store cykelløb og om at finde de afgørende menneskelige øjeblikke frem for blot traditionelle actionbilleder.

Italiensk legende får showroom i Roskilde

Tekst og foto / Portræt af det italienske cykelbrands danske showroom.


Artiklen kombinerer cykelhistorie og italiensk brandarv med en moderne forretningsmodel og ambitionen om at skabe et lokalt cykelmiljø i Roskilde.

Striber og sten

Tekst / VM i gravelcykling blev afviklet ved Leuven i Flandern i oktober 2024. Reportage fra kvindernes og mændenes løb i Velomore. 


Reportage fra Leuven, hvor gravel, brosten, landevejsprofiler og crossryttere mødes foran et stort belgisk cykelpublikum. Artiklen viser gravelens udvikling fra niche til international elitesport.



Hilly Halland  

Tekst og foto (enkelte fotos af Chris Lanaway) / Artikel for Velomore om gravelcykling og UCI-løbet Grit ´n Grind i Halland. 


Graveloplevelser omkring Halmstad med kuperede skove og fladere kystterræn kombineret med deltagelse i UCI-løbet Gravel Grit ’n Grind. Artiklen viser både området som cykeldestination og gravel som international konkurrencesport.

Gravel på grænsen

Tekst og foto (enkelte fotos af Chris Lanaway) / Reportage i Velomore om ny cykelevent i vildmarken mellem Sälen og Trysil: 262 The Scandinavian Mountains Gravel Route.

Todages gravelevent mellem Sälen og Trysil. Her er fokus mere på vildmark, fællesskab og oplevelse end konkurrence, samtidig med at artiklen fortæller om skisportsstedernes satsning på cykling som sommeraktivitet.

Der er ingen ende på Alperne

Tekst og foto / Artikel i Velomore om 30 stigninger i Alperne fra Frankrig til Schweiz og Italien.

En omfattende inspirationsartikel til landevejscykling i Alperne. Udgangspunktet er, at de berømte stigninger kun er begyndelsen: omkring klassikere som Alpe d’Huez, Galibier og Stelvio findes et væld af mindre kendte bjergveje. Turen går gennem Frankrig, Schweiz og Italien med bl.a. Grosse Scheidegg, Col du Sabot og en lang række andre stigninger.


På sand og grus i Jammerbugten

Tekst og foto / Artikel i Velomore. Cykelruter og oplevelser fra fuglefjedet ved Bulbjerg til bageren i Blokhus.

Fire gennemprøvede ruter omkring Kollerup, Slettestrand, Svinkløv, Bulbjerg og Blokhus. Gravel kombineres med klitplantager, skov, sand, strand og store udsigter over Jammerbugten.